Så' det alvor. Igen.

De vigtigste forbedringer. Det hele ser en smule mindre wack ud. Vi har fået nye medarbejdere i Dan og Troels og etableret et formaliseret fotosamarbejdet med Påske og Rauff.

Derudover er fotogalleriet oppe igen. For at holde et minimum af kvalitetskontrol kørende har vi i første omgang begavet de seks Fotodyst-deltagere med mere end almindeligt prominente placerede mapper til deres billeder. men vi håber at Danni O. Hurra, Steen Kelså og Jakob Tanghøj vil benytte sig af mapper i galleriet med deres navn på og på denne måde fortsætte med at bidrage til skateboard.dk på en lavintens måde. Alle andre kan også uploade billeder, men det kræver at man opretter sig som bruger. Det burde være nemt og ligetil. Der er funktioner så dato for seneste uploads og samlede antal fremgår klart og tydeligt. Fame.

Loginn. Det er rigtigt, nu kan man kommentere på artiklerne, give thumbs up - eller give thumbs ned. Så hvis du har tænkt dig at fare til torvs med en mening om at ”Kim er for gammel til at gøre grin med Onkel Hiphop” og dermed udstille din manglende evne til at se det sjove i at Master Fatman immervæk ligner en tykkere og ældre udgave af Onkel H., kan du nu gøre det nedenunder selve artiklen og maksimere bøffen. Havde du haft bollerne til det. ”Bloated belly, no balls, servant to the rich. Eunuch” - MitB. Vi er selvfølgelig smertefuldt klar over at de færreste tør fremføre kritik i eget navn så Tagboardet vil stadig være oppe at køre. For at sikre et stabilt bundniveau. Til alle der tør tage en diskussion med åben pande, tak.

Vi har fra starten insisteret på at folk er mere end velkomne til at sende bidrag ind. Chancen for at det kommer på er gode. Er du gamlere og surere end Dan? Er du endnu ikke blevet konfronteret med forsmåede sponsorer eller rektorater, og tror du stadig på det konstruktive i en kritisk dialog? Bring hadet på banen.

Det er rigtigt, der er bannerreklamer. Hvis du selv er blottet for principper og syntes du er sjov når du kan finde selvmodsigelser hos os, er dette et oplagt angrebspunkt. Kom med det, der er ikke nogen af os der tjener penge på det her (Ked af at skuffe dig Bjørn, det er nederen at være voksen). ”There is prostitution in everything wrought under the sun”- Assück. Indtil videre har vi brugt pengene på at sende en kasse gear til Uganda. Og øl. Planerne for næste budgetår er at dække en ekstraregning fra Afrika-logistics og købe så mange øl at vi kan dele ud af dem. Tak for støtten. Tillykke og hurra.